Foto: Pixabay.

Godt nyt til børnefamilier i uge 7 og 8: Børn spiser gratis på Aalborg-restaurant

I uge 7 og 8 spiser børn under 12 år gratis på Søgaards Bryghus.

Mangler du og din familie et sted at spise i denne eller næste uge? Så kig forbi restaurant Søgaards Bryghus på C. W. Obels Plads 1a. Her spiser børn under 12 år nemlig gratis fra børnemenuen i uge 7 og 8, hvis de følges med en voksen.

Lægger du vejen forbi, kan børn under 12 år for eksempel få smørstegt fiskefilet, børneburger eller pandekage med is.

Som voksen kan du blandt andet sætte tænderne i en hummersuppe eller Bryghus-burger til frokost samt ugens fisk efter sæson eller en mørbradbøf til aftensmad. Ved siden af kan du nyde en af Søgaards Bryghus’ mange specialøl.

Tilbuddet gælder både til frokost og aften, og Søgaards Bryghus serverer mad til frokost klokken 11 til 17 – nogle udvalgte retter dog til 21.30 – mens aftensmad serveres klokken 17 til 21.30.