Første kamp-runde i restaurant-konkurrencen “Bedst i Nordjylland” er nu sat i gang.
Klar, parat: Til gryderne!
Mandag den 13. november blev der trukket lod om, hvem der skal dyste mod hinanden i Den Danske Spiseguides restaurantkonkurrence “Bedst i Nordjylland“, hvor 14 nordjyske restauranter er tilmeldt – og hele 9 af dem er fra Aalborg.
Dermed er der nu taget hul på første runde i konkurrencen. Nu skal restauranterne, der i lodtrækningen er blevet parret sammen, blive enige om rammerne for deres duel – hvor mange retter skal der laves, og hvor mange vine skal der matches til maden?
Vær med på konkurrencedagen
Når spillereglerne er på plads, inviterer vært-restauranten både dommerpanel og aalborgensere indenfor, og så skal det altså vurderes, hvilken af de to restauranter, der leverer det bedste stykke arbejde.
Hvor og hvornår dystene vil foregå er endnu ikke oplyst. Vil du spise med, skal du selv betale for både mad og vin.
Sådan dyster restauranterne
Lodtrækningen afgjorde, at følgende restaurant skal dyste mod hinanden:
Restaurant Fusion, Aalborg vs. Restaurant Vendia, Hjørring
Restaurant Applaus, Aalborg vs. Strandhotellet, Blokhus
Strandingskroen, Blokhus vs. Restaurant Textur, Aalborg
Brøndums Hotel, Skagen vs. Restaurant Tabu, Aalborg
Hotel Amerika, Hobro vs. Studie 4, Aalborg
Ruths Hotel, Skagen vs. La Locanda, Aalborg
Musikkens Spisehus, Aalborg vs. Mortens Kro, Aalborg
Restaurant San Giovanni er også med i konkurrencen, men mangler endnu en modstander.