Fredag den 19. januar giver Othello Bageriet dig tre gratis fuldkornsboller, hvis du afleverer dit gamle brød.
Fredag den 19. januar er det Årets Fuldkornsdag, og det skal fejres! I hvert fald hvis du spørger bageriet Othello Bageriet i Christiansgade 35.
Her kan du nemlig aflevere dit gamle brød, hvad enten det er en sølle skive eller et helt brød, og bytte det til tre fuldkornsproteinboller mellem klokken 10 og 17.30 – helt gratis. Det er jo en god handel, hvis du spørger os!
Årets Fuldkornsdag er til for at minde danskerne om at spise 75 gram fuldkorn om dagen, og i en pressemeddelelse for Årets Fuldkornsdag 2018 står der, at nordjyderne er blandt de danskere, der spiser allermest fuldkorn.
Du kan læse mere om Årets Fuldkornsdag hos Othello Bageriet her.