Foto: Anettes Sandwich

Endelig: Kendt sandwichkæde kommer til Aalborg

Kæden Anettes Sandwich åbner ny café i Aalborg.

Snart kan du sætte tænderne i lækre og sunde sandwich, når den kendte sandwichkæde Anettes Sandwich åbner i Aalborg løbet af sensommeren.

Anettes Sandwich har i dag seks caféer i det centrale Aarhus, og nu udvider sandwichkæden med en ny café i Friis Shoppingcenter på Nytorv 27. Det skriver Aalborg:nu.

”Vi har været i Aarhus i 14 år og har nu fyldt byen godt ud, og samtidig kan vi se, at Aalborg er i rivende udvikling, så hvis det skulle være, skulle det være nu,” siger ejer Niels Jørgen Rasmussen til Aalborg:nu.

Sandwich og salater
Hos Anettes Sandwich kan du få 17 forskellige sandwich med fem forskellige slags brød. Ud over sandwich, kan du også få tre slags salater, og et stort udvalg af tilbehør. Sandwich og salat starter fra 48 kroner, og du kan få en menu med vand og sandwich for 56 kroner.

”Vi ligger i den kvalitetsmæssige høje ende, og bruger nogle råvarer på et højere niveau end vores konkurrenter. Det gør så også, at vi ikke er verdens billigste”, siger ejer af Anettes sandwich Niels Jørgen Rasmussen til Aalborg:nu

Den nøjagtige åbningsdato er stadig uvis, men den nye sandwichbar forventes at åbne i august.