Fredag den 27. og lørdag den 28. oktober er der Aalborg Vinfestival i Nordkraft.
Skulle det være noget med 2,5 timers vin-paradis, hvor du kan smage alle de vine, du drømmer om?
Hvis det lyder tillokkende, skal du skynde dig at slå til – den store vinfestival Aalborg Vinfestival 2017 har nemlig ganske få billetter tilbage.
Her kan du smage på mere end 200 vine fra 14 forskellige lande, og de 22 vinimportører, der har taget vinene med, står klar med spændende historier bag vinene og kan guide dig gennem smagsoplevelserne.
Festivalen løber af stablen fredag den 27. og lørdag den 28. oktober i kulturhuset Nordkraft, og det koster 175 kroner plus et billetgebyr på 10 kroner at anskaffe sig en billet – og så får du også et Spiegelau-glas med i prisen.
Der er udsolgt fredag og lørdag aften, men du kan stadig købe billetter til fredag fra klokken 14 til 16.30 og lørdag fra klokken 11 til 13.30. Du kan læse mere om vinfestivalen og billetkøb her.