Fredag den 23. marts lokker Aalborg Street Food The Lighthouse med halv pris for at fejre sæsonåbningen.
Var det noget med halv pris på mad og juice? Så skal du læse med her. Fredag den 23. marts slår Aalborg Street Food The Lighthouse på Skudehavnsvej 35-37 nemlig atter dørene op, og det fejrer madmarkedet med et brag af en fest.
Fra klokken 17 til 19 kan du på streetfood-markedet få halv pris på maden i alle køkkener samt halv pris på al juice. Det skriver Aalborg Street Food The Lighthouse på Facebook.
Du kan for eksempel få mexicansk mad, fish’n’chips, flæskestegssandwich, sushi, amerikansk burger eller caribisk og vestafrikansk grill-mad.
Udover tilbud på mad og juice er der Happy Hour hos madmarkedets barer fra klokken 20 til 22. Du kan se hele programmet på Aalborg Street Foods Facebookside.