Hver søndag fra klokken 14 til 16 kan du nu spise løs fra en stor kagebuffet hos Spiret på Boulevarden 24.
Er ét stykke kage aldrig nok til dig, burde du måske overveje at besøge caféen Spiret på Boulevarden 24 i Aalborg om søndagen.
Som noget nyt dækker caféen nemlig op til et stort kagebord fra klokken 14 til 16, hvor du for bare 100 kroner kan spise alle de stykker kage, din mave kan rumme – og du kan skylle det ned med kaffe, the eller saft ad libitum. Ikke dårligt!
Lyder det som en søndagsaktivitet, du ikke vil gå glip af, anbefaler Spiret, at du reserverer et bord, så du ikke går forgæves – mange har nemlig allerede reserveret plads til de kommende søndage.