Paradis Is Aalborg

Lækkert: Romkugleis er landet hos Paradis Is i Aalborg

Paradis Is i Aalborg er nu klar med den yderst populære is med smag af romkugler.


Den lækre romkugleis har ikke været til at komme udenom henover sommeren. Nu har Paradis Is i Aalborg også fået den forfriskende romkugleis i butikkerne, og det må siges at være god timing, da den danske sommer langt fra er slut.

”Der har været så meget hype omkring romkugleisen, og der kom en kunde forbi, som ønskede at prøve den hos os. Så nu har vi lavet isen på vores helt egen Paradis Is-måde,” siger indehaver af de tre Paradis Is-butikker i Aalborg, Michael Salomonsen.

Kan du heller ikke vente med at smage romkugleisen, kan du smage den hos alle tre isbutikker i Aalborg. På Algade 38 kan du forkæle smagsløgene fra 11 til 21 alle dage, mens Paradis Is på Reberbansgade 28 har åbent fra 12 til 21 alle dage. Endeligt er der åbent fra 11 til 19 i butikken i Aalborg Storcenter og fra 11 til 16 om lørdagen. Du kan læse mere om romkugleisen her.