Foto: Pixabay

Så er der ål: Spis ål ad libitum på Aalborg-restaurant

Den 12. juli kan du komme til ålegilde på Restaurant Kronborg-Egholm

Er du til smørstegte ål med persillesauce, så skal du tage et smut forbi Restaurant Kronborg-Egholm på Egholm 1 til ålegilde torsdag den 12. Juli. Her kan du spise ål til du revner for 225 kroner fra klokken 18 til 21.

Menuen står på stegte Limfjordsål ad libitum med persillekartofler fra Egholm Folkefarm, og persillesauce fra Bøgebæk. Til menuen får du også råsyltet agurkesalat og tyttebær.

”Vi håber på en hyggelig og anderledes stemning med fuld hus og glade ålefolk der giver den gas med ål, øl og snaps”, siger ejer Kasper Kristensen.

Du kan booke bord til ålegildet på Restaurant Kronborg-Egholms hjemmeside.