Nu kan du få en ny slags vafler på Desserten ved Aalborg Street food.
Vejret er perfekt til at nyde en god vaffel med is. Lige nu kan du få en ny udgave af den klassiske vaffel hos boden Desserten på Skudehavnsvej 35.
Den nye vaffel er lavet med inspiration fra Norge og tilsat en smule kardemomme. Til din vaffel kan du vælge imellem et hav af lækkert tilbehør. Du kan blandt andet få kugleis fra Hansens Flødeis, softice, jordbær, kiwi, banan, Nutella, krymmel og slik.
”De er sprøde, lækre og super velsmagende – og så kan du toppe dem med lige præcis det, du aller bedst kan lide,” siger Anna Bjerg, som er driftschef for Aalborg Street Food.
Også som take away
Hvis du gerne vil nyde din vaffel i solen, kan du også få den som takeaway. Du kan få den nye vaffel og to slags tilbehør for 50 kroner.
Aalborg Street Food har åbent fra klokken 11.30 til 21 søndag til torsdag. Fredag og lørdag har de åbent fra klokken 11.30 til 22.