Fra torsdag den 8. til søndag den 18. februar kan du få tre retter for 215 kroner på udvalgte restauranter i Aalborg til restaurantfestivalen Dining Week.
Mangler du en god anledning til at komme ud at spise? Så se bare her: I uge 7 kan du komme ud og spise tre retter for bare 215 kroner på hele seks forskellige restauranter i Aalborg.
Det er restaurantfestivalen Dining Week, der løber af stablen fra torsdag den 8. februar til søndag den 18. februar.
Vil du gøre brug af det gode tilbud, skal du bestille bord hos enten Restaurant Brdr. Price, CANblau, Musikkens Spisehus, Brasserie & Restaurant No. 76, Prinses Juliana eller Provence.
Billetterne til restaurantfestivalen skal bestilles via Dining Weeks hjemmeside. Du kan tjekke restauranternes Dinner Week-menuer ud her.
Velbekomme!