Juleøl og flæskestegssandwich: Søgaards Bryghus inviterer til ØJ-dag
Skål i Bounty: Bryghus laver ny dessertøl
Søgaards Bryghus i Aalborg samarbejder med det italienske bryghus Piccolo Birrificio Clandestino om at brygge en dessertøl, der smager af chokoladebar.
Søgaards Bryghus og venskabsbryggeriet Piccolo Birrificio Clandestino brygger sammen en limited edition-Imperial Stout, der er inspireret af Bounty-chokoladebaren. Den får det meget piratklingende navn Treasure Island og har premiere til ølfestivallen i København den 31 maj.
“På bryghuset i Italien laver de mest milde øl, mens vi godt lide at lave dem lidt stærkere. Det kunne de godt tænke sig at prøve i Italien. På samme tid har vi også erfaring i at lave dessertøl, der er inspireret af kager. Derfor har vi valgt at lave en Imperial Stout, der lagres på kokos, vanilje og kakaobønner,” siger Peter Godtberg, der er brygger hos Søgaards Bryghus.
Treasure Island henvender sig især til øldrikkere, der er glade for den lidt tungere og tyktflydende oplevelse, og med sine 12 procent er den heller ikke for landkrabber. Du kan smage den nye dessertøl til selve festivallen og på ølbaren Missing Bell i Aalborg.
Søgaards Bryghus: Stegt flæsk og bryggerskole
Søgaards Bryghus i Aalborg inviterer ølentusiaster i bryggerskole, hvor ølbrygning er på skemaet.
Søgaards Bryghus gentager successen og afholder igen bryggerskole for ølhunde og maltentusiater. Du skal sætte kryds i kalenderen den 18. maj klokken 18.30 til 21.00, hvor et spækket program venter dig.
Aftenen byder blandt andet på smagsprøver på seks forskellige øl samt info og tips fra husets egne bryggere. Du må endelig ikke glemme at møde op med god appetit på BÅDE ØL OG MAD. Du får nemlig også en gang stegt flæsk med persillesovs og gratis kaffe i løbet af aftenen. Det skriver Søgaards Bryghus på deres facebookside.
Prisen for en hyggelig aften med god stemning og masser af øl og mad på bryggeriet er 298 kroner. Du kan læse mere om, hvordan du tilmelder dig deres facebookside.
Så er der flæsk: Aalborg-restaurant serverer stegt flæsk på buffet
Nu kan du få stegt flæsk ad libitum på buffet ved Søgaard’s Bryghus.
Søgaards Bryghus i Aalborg markerer påsken med lækker buffet
Hvis du har lyst til påskesild og måske et djævleæg, skal du kigge forbi Søgaards Bryghus, der markerer helligdagene med en stor påskebuffet. Continue reading
En aften med øl: Søgaards Bryghus afholder bryggerskole
Fredag den 13. april inviterer Søgaards Bryghus dig med på bryggerskole, hvor du får mulighed for at dufte, smage, se og lære om bryghusets øl. Continue reading
Godt nyt til børnefamilier i uge 7 og 8: Børn spiser gratis på Aalborg-restaurant
I uge 7 og 8 spiser børn under 12 år gratis på Søgaards Bryghus. Continue reading
Café på C. W. Obels Plads har vildt frokosttilbud hele januar
Hver mandag til fredag kan du fra klokken 11 til 13 hos Søgaards Bryghus få en pariserbøf eller rødspættefilet samt en drikkevare til kun 100 kroner.
Nu kan du få søndagsbrunch hos restaurant i midtbyen
Resten af året kan du nu også besøge Restaurant Søgaards Bryghus om søndagen, hvor du blandt andet kan nyde stedets nye mokost.
Burger, bajer og bold: Bar i midtbyen lokker med landskamp-menu
Lørdag den 11. november inviterer baren Missing Bell Brewpub på C. W. Obels Plads til landskamp, mad og øl.
DGI Landsstævne indtager Aalborg – også på madfronten
Om ganske få dage indtager op mod 25.000 idrætsudøvere Aalborg, og det smitter af på byens torv, restauranter og caféer.
Når det store DGI Landsstævne skydes i gang torsdag med parade gennem byen, åbningsceremoni på havnefronten med mere, så er det ikke kun idrætten, der kommer til at præge Aalborg midtby.
Under stævnet, som finder sted fra torsdag den 29. juni til søndag den 2. juli, vil byen nemlig være fyldt med madboder, Food Trucks og Street Food.
Gourmet hotdogs og Street Ice
På Gammeltorv kan du for eksempel smage Madværkets pizza’er og Pølsedrengenes gourmet hotdogs.
Ved det nye havnebad i Vestre Fjordpark, hvor flere af stævnets konkurrencer foregår, tænder Restaurant Meat op i grillen og serverer burgere, pølser og sandwiches, mens CIBUS Street Ice har gang i ismaskinen og laver is med forskelligt frugt og diverse chokolader.
Andre street-køkkener, som du kan finde i byrummet under stævnet, er blandt andet CheerUp Foodtruck i Utzon Parken, Torvekøkkenet ved Musikkens Hus samt Spiselauget på Toldbodplads.
Her kan du læse mere om de mange madboder under DGI Landsstævnet.
DGI på caféer og restauranter
Det er ikke kun i byrummet, at man finder mere mad i disse dage. Flere af byens mange caféer og restauranter lancerer nemlig også specielle DGI-menuer i anledning af det store DGI landsstævne.
Blandt andet Restaurant Fusion på havnefronten, der omdanner dets selskabslokale til en pop-up buffetrestaurant, som vil servere nogle af stedets normale a la carte retter, sushi samt mere sæsonprægede retter. Fusion udvider desuden sit udendørs serveringsområde i anledning af DGI-stævnet.
Også Ulla Terkelsen London på Kastetvej har fokus på det store sportsstævne. De har en DGI Dig Inn buffet, mens Hos Boldt, også beliggende på Strandvejen, har friske grønlandske rejer, lækkert hereford filet og sprøde pandekager med is på deres specielle DGI-menu.
På C.W. Obels Torv ligger Søgaards Bryghus, og også de byder på en helt særlig DGI-menu. De har blandt andet røget pebermakrel og langtidsstegt tykstegsfilet af dansk kødkvæg på kortet.
Flere af restauranterne tyvstarter, og du kan derfor allerede nu smage de mange spændende DGI-menuer.
Papegøjehaven sørger for deltagernes mad
De mange deltagere bliver heller ikke snydt for god mad. De spiser blandt andet deres måltider i et telt i Kildeparken, hvor maden leveres af Restaurant Papegøjehaven.
Her er der lagt vægt på varieret mad, som både giver god energi og tilfredsstiller smagsløgene. Idrætsudøverne, trænerne og får blandt andet serveret asiatisk oksekødssalat og kalv i frikassé samt klassiske danske retter som boller i karry og citronfromage.