Foto: Restaurant Fusion

Vil du med? Lækker gourmetmiddag med eksklusive portvine

Restaurant Fusion og Vinspecialisten inviterer til portvinssmagning og gourmetmad.

Onsdag 30. august bliver en aften i både gastronomien og den gode portvins tegn. I samarbejde med Vinspecialisten i Vingårdsgade præsenterer Restaurant Fusion en såkaldt Winemakers Dinner.

På denne helt særlige aften kommer gæsterne til at smage en femretters gourmet-menu kreeret af kokkene på Restaurant Fusion, hvor der er kælet for selv de allermindste detaljer.

Menuen består af franske østers; duroc svinenakke med blommer, hoisin og yuzu; stegt foie gras med syltet perleløg, stikkelsbær og nødder samt kalvebrissel med gastrik, chips og urter. Det sluttes af med lækre gourmetoste fra Arla Unika.

Og til den udsøgte mad skænkes der forskellige eksklusive portvine fra Graham’s. Der er tale om Hvid Port, Tawny, forskellige Ruby’s og Vintage Portvin.

Men det er ikke bare en aften, der tilfredsstiller smagsløgene. Selveste Gustavo Devesas fra Graham’s kommer forbi og fortæller om husets fantastiske portvine. Graham’s har siden 1820’erne solgt portvin, og det er sidenhen blevet et af de mest anerkendte portvinshuse.

Billetter til denne herlige aften kan bestilles her.

Foto: Pixabay

Mortens Kro serverer lokalt wagyu-kød

Mortens Kro præsenterer ny sommermenu med blandt andet lokalt wagyu-kød fra Nibe.

Lyder det lækkert med tatar af Wagyu-okse rørt med syrlige kirsebær, sennep og persille og crème fraiche? Så er nu du skal kigge forbi Mortens Kro ved Mølle Plads, hvor det serveres med konfiteret æggeblomme med citron og med vild brøndkarse og østers vinegre.

Og så er kødet ovenikøbet lokalt. Kvæget har nemlig gået på græs hele sidste sommer på en eng ned til Limfjorden ved Nibe hos landmand Per Krogsgaard. Det skriver Nordjyske.

For at sikre en god mælkeproduktion får Per Krogsgaards jerseykøer regelmæssigt små jerseykalve. Normalt egner kalvene sig ikke til at spise, men nu har landmanden, ifølge Nordjyske, fundet på at krydse det normale jersey-malkekvæg med ægte wagyu-kvæg. Det er en japansk kødkvægsrace, der er kendt for sit fedtmarmorerede og meget velsmagende kød.

Og det har givet fantastisk kød, som altså nu er blevet en del af menuen hos Mortens Kro.

Pighvarsuppe og blomkåls-risotto

Udover denne lækre tater på lokalt wagyu-kød, så kan du spise dig mæt i op en syvretters menu lavet på de bedste lokale, nordjyske råvarer, som alle er at finde på det nye sommermenukort.

Blandt andet en lækker suppe af pighvar serveret med saltet pighvarfilet, ristede mandler, tørret tomat, aubergine tatar,tørret tomatskind og små urter. Og en “Risotto” af blomkål serveret med flager af sommerkål, tørret tomat,sprøde jomfruhummer, retro ost fra sønderhaven gårdmejeri samt sommertrøffel og skovsyre.

Hele det nye sommermenukort kan ses på www.mortenskro.dk

Udover den nye sommermenu serverer Mortens Kro også deres fireretters gårdhavemenu samt fem forskellige signaturretter.

Foto: Pixabay

Mortens Kro tager forskud på glæderne: Fejrer jubilæum med champagne-event

Mortens Kro skyder fejringen af sit 20 års jubilæum i gang med storstilet champagnefest.

Når man som Mortens Kro kan fejre 20 års jubilæum, så kræver det et brag af en fest. Og det kræver masser af champagne. Derfor har kroen valgt at skyde det runde jubilæum i gang med det helt unikke arrangement “20 års champagne – 20 års Mortens Kro”.

Det sker allerede den 28. september, selvom den runde dag først er til november. Aftenen er et samarbejde med Moet & Hennnessy Danmark, og der vil blive anrettet en lækker femretters menu, hvortil der serveres de fem bedste årgange af Moët & Chandon Grand Vintage fra de sidste 20 år. Der er tale om årene 1988, 1998, 2004, 2006 og 2008.

Den overdådige middag og med tilhørende champagne afsluttes med kaffe og the og lidt lækkert, hjemmelavet sødt.

Det egentlige jubilæum er 10. november, hvor det er præcis 20 år siden, at Mortens Kro for første gang slog dørene op. Dengang lå restauranten i Algade, og det var først i 2004, at den flyttede ned i de nuværende lokaler ved Mølle Plads.

Billetter til denne aften med “20 års champagne – 20 års Mortens Kro” kan bestilles via www.mortenskro.dk

Foto: Mortens Kro

Populær Aalborg-restaurant bygger om

Mortens Kro holder ferielukket, men derfor ligger den bestemt ikke øde hen. Den bygger nemlig om.

Mortens Kro kan til efteråret fejre 20 års fødselsdag, og siden 2004 har kroen haft til huse i de nuværende lokaler ved Mølle Plads i hjertet af Aalborg.

I disse uger holder kroen dog ferielukket, men det betyder ikke, at der er fuldstemt tomt og øde i restauranten. Mortens Kro har nemlig valgt at bruge fridagene på at renovere restauranten, skriver de på Facebook.

Hidtil har gourmetrestauranten haft en skandinavisk indretning med kunst og møbler i luksuriøse rammer. Hvor stor forandringen af Mortens Kro bliver, afsløres mandag 24. juli, når den igen åbner for spisende gæster.

Det er ikke kun i selve restauranten, at der sker noget. I selve køkkenet bliver der bygget et nyt stort kølerum, så alt er klart til den nye sæson, når sommerferien er slut.

 

Foto: Mortens Kro

Populær sommerevent: Skaldyrsbuffet og DJ

Jomfruhummer, østers, kammuslinger, laks, hvidfisk og meget mere, når Mortens Kro igen afholder “Skaldyrsbuffet og DJ”.

Er du vild med skaldyr, så er Mortens Kro endnu engang klar med deres succesfulde sommerevent Skaldyrsbuffet & DJ.

Arrangementet finder sted fredag 18. august og er årets sidste udgave af den populære event, der efterhånden har nogle år på bagen.

Hovedattraktionen denne aften er Morten Kros kendte skaldyrsbuffet, hvor der er alt, hvad hjertet begærer af forskellige, lækre skaldyr. Hummer, østers, jomfruhummer, kammuslinger, blåmuslinger, krabbeklør, hjemmerøget laks og hvidfisk med diverse tilbehør. Aftenens menu sluttes naturligvis af med lidt sødt til kaffen.

Men udover menuen er musikken og stemningen mindst ligeså vigtigt. Og denne gang er det DJ Carsten Schmidt, der står bag dj-pulten. Han har været tilknyttet Mortens Kro siden 2009, og han er derfor et velkendt ansigt blandt stamgæsterne på den kendte gourmet restaurant ved Mølle Plads.

Prisen for at deltage i Skaldyrsbuffet & DJ er 398 kroner, og der kan reserves bord via www.mortenskro.dk.

Foto: Mortens Kro

Mortens Kro: Nomineret til “Årets Restaurant”

Den Danske Spiseguide har netop offentliggjort de nominerede til “Årets Restaurant”, og blandt dem er den kendte Aalborg-restaurant Mortens Kro.

Det går rigtig godt for Mortens Kro, som ligger ved Mølle Plads i hjertet af Aalborg. Så godt, at Den Danske Spiseguide har nomineret Mortens Kro som “Årets restaurant 2017” – en af de mest prestigefyldte priser i den gastronomiske verden i Danmark.

I alt er seks restauranter nomineret og feltet tæller udover Mortens Kro den Michelin-stjerne-belønnede Mielcke & Hurtigkarl på Frederiksberg, Falsled Kro i Millinge, The Restaurant By Kroun på Kurhotel Skodsborg, Restaurant Babette i Vordingborg samt Lieffroy, der ligger i Nyborg.

Dermed er Mortens Kro som den eneste jyske restaurant med i kampen om den eftertragtede hæder.

Titlen som “Årets Restaurant 2017” er klart den største og mest prestigefyldte pris, som Den Danske Spiseguide uddeler, og derfor skal juryen endnu engang vurdere den kendte gourmet-restaurant i Aalborg og de andre nominerede, før prisen kan uddeles.

Juryen kommer i den forbindelse på rundtur til alle de seks nominerede restauranter til de såkaldte nomineringsmiddage i løbet af sensommeren.

Stærkt aalborgensisk team

Selvom det er et stærkt felt, stiller Mortens Kro med et stærkt hold kampen om at blive “Årets Restaurant 2017”.

Foruden ejer Morten Nielsen selv, som blev kåret til årets kok i 1996 og tidligere har arbejdet hos blandt andet Rold Storkro og den tostjernede Michelin-restaurant Saint Michel i Luxembourg; tæller medarbejderstaben også andre topprofessionelle fagfolk.

Blandt dem Maria Hartman, der har en fortid hos en Michelin-belønnet restaurant i London, og køkkenchef Tomas Polman.

Titlen som “Årets Restaurant 2017” uddeles sammen med flere andre priser ved et stort gallaarrangement til oktober.