Foto: Budgetvenlig brunch i Aalborg

5 steder med budgetvenlig brunch i Aalborg

Brunch er altid en sikker vinder, og det behøver langt fra koste dig en bondegård. Her får du fem bud på budgetvenlig brunch i Aalborg.

Continue reading

Foto: Delimarché

Tapas-to-go hitter hos Delimaché

Delimarché på Eternitten har netop lanceret en tapas-to-go boks, og allerede nu er den et stort hit.

Var det noget med en lækker hønsesalat med æble og forårsløg? Eller hvad med kalveculotte rullet med grøn pesto og hjemmerørt urtemayo? Så er Delimarchés nye tapas-to-go-boks måske lige noget for dig.

Den kan købes hver fredag, og den er allerede efter få uger blevet et stort hit. Ifølge køkkenchef Ina Bang Frandsen indeholder boksen altid syv forskellige lækkerier, men indholdet varierer fra fredag til fredag, så man er derfor ikke garanteret hønsesalat eller kalveculotte.

En kreativ salat, fisk og noget sødt

To-go-boksen har dog altid det, som køkkenchefen kalder en kreativ salat. Det har tidligere været en gulerodssalat med små sprøde grøntsagsstykker og hindbær-vinaigrette serveret med humus, men den kreative salat kan altså også være baseret på andre ingredienser.

Der er også altid fisk i boksen. Det kan for eksempel være en lakseroulade med ostecreme, dild og persille, eller en tunmousse rullet i finthakket purløg.

Derudover er boksen også fyldt med lækre oste, spansk pølse eller skinke og noget sødt. Sidstnævnte kan være en muffin, æblekage eller en brownie med melon eller hindbær.

En tapas-to-go-boks koster 99 kr. og rækker til en person. Den kan fås hver fredag, men skal dog bestilles på forhånd på cafe@delimarche.dk.