5 lækre vegetarburgere i Aalborg

Guide: Er du udkig efter en vegetarburger i Aalborg? Vi har fundet 5 burgersteder, du kan besøge, hvis du er til en grøn burger med det hele.

Den industrielle diner
Grillen BurgerBar, Ved Stranden 1, 9000 Aalborg C

Vegansk burger i aalborg
Foto: Grillen Aalborg

Ved Stranden 1 i Aalborg finder du Grillen Burger Bar, der altid står til rådighed med de saftigste burgere. Det gælder også, når det kommer til burger uden kød. Burgerbaren serverer nemlig en lækker Halloumi burger.

Holy Halloumi burgeren laves med syltede rødløg og balsamico glaze. Bollen er en potato bun og smurt med restaurantens egen mayo. Hele herligheden koster 109 kroner, hvortil der følger pommes frites og diverse dyppelse.

Den industrielle diner er det essentielle sted at tage hen, hvis du ønsker en autentisk burger-oplevelse under lyset fra betonlamperne. Burgerbaren holder åbent fra søndag til torsdag fra 11.30-21.00. Fra fredag og lørdag er der åbent fra klokken 11.30-20.30.

Læs også: 5 steder med budgetvenlig brunch i Aalborg

Økologi og dyrevelfærd
The Burger Shack, Østerågade 18a, 9000 Aalborg C

Vegansk burger aalborg
Foto: Burger shack

The Burger Shack har en saftig vegetarburger, der har den samme lækre smag som den originale burger. Vegetarburgerens lækre vegetarbøf er lavet på sojaprotein, løg og rapsolie.

Burgeren serveres med økologiske grøntsager heriblandt tomat, salat, løg, syltede gulerødder, og den luftige, friskbagt vegansk briochebolle er smurt med ketchup, almindelig mayo og senneps mayo. Burgeren er toppet med lækker vegansk cheddarost. Du kan købe vegetarburgeren for 69 kroner, men for blot 50 kroner ekstra kan du opgradere det til en menu, hvor du får sprøde pommes frites og en kold drink med i købet.

Burgerbaren er dekoreret med træ på væggene, som giver blikfang i rummet og en særlig varme og tryghed. The Burger Shack har åbent fra mandag til søndag fra kl. 11:30 til kl. 21:00. Så er du til den perfekte hulestemning, kan du besøge The Burger Shack.

Gourmet-burger
Café Peace, Boulevarden 4, 9000 Aalborg C

Vegetar i aalborg
Foto: Cafe Peace

Café Peace sælger deres Vegatarburger, hvor bøffen er lavet på kikærter, hvidløg, rasp, æggeblomme, grønt og smagt til med salt og peber. Du får den med med smeltet mozzarella, basilikumspesto, salat, soltørrede tomater og syltede løg, som serveres i en blød briochebolle. Bollen kan du også fåes glutenfri for blot 20 kr. ekstra.

Til alle burgerne på Café Peace følger der pommes frites og aioli med. Du kan købe hele herligheden til 155 kroner, og du har mulighed for at tilkøbe ekstra dressing for 10 kroner. Der er desuden et stort sortiment af drikkevarer til de tørstige. Caféen er indrettet hyggeligt med små borde, hvor du enten kan sidde i små, behagelige stole, eller også kan du slå dig ned i de store, væghængte lædersofaer.

Rundt i lokalet er der store spejle, der giver en rummelig atmosfære, hvilket får hele cafeen til at syne større. Café Peace holder åbent fra mandag til onsdag fra 08.00-22.00, torsdag til lørdag fra 08.00-23.00 og søndag fra 09.00-17.30. Helligdage fra 10:00-23:00.

Læs også: 6 steder hvor du kan chille med kold hvidvin

Vegetarburger og veganerburger  i Aalborg
Café Vi.2, C. W. Obels Pl. 2, 9000 Aalborg C

Veggi burger aalborg
Foto: Cafe vi.2

På Café Vi.2 har du mulighed for at købe en Veggie Deluxe. Vegetarburgerens bøf er en svampe-surdej, der vokser på æggehvider og glukose, og som derfor er fedtfattig og meget sund. Du kan købe burgeren få burgeren med en ekstra bøf for blot 30 kr. ekstra.

Dertil serveres den med smeltet cheddarost, soltørrede tomater og hjemmelavet pesto, frisk salat, syltede rødløg, appetitagurker og avocado. Bollen er smurt med hjemmelavet hvidløgsmayo og chilimayo. De håndskårede pommes frites kommer med hjemmelavet hvidløgs- og chilidressing.

Herligheden kan du få for 159 kr. med mulighed for at opgradere til en glutenfribolle til 15 kr. ekstra. Hvis du ønsker at købe håndskårede pommes frites til din veganerburger eller omvendt, er det også muligt, da de hos Café Vi.2 er meget fleksible. Fra mandag til onsdag er der åbent fra 9:00 til 23:00, torsdag fra 9:00-24:00, fredag til lørdag fra 9:00-01:00 og søndag fra 9:00-21:00.

Saftige vegetar burgere i Aalborg
Burger BOOM, Vesterbro 68, 9000 Aalborg

Vegansk burgerbar aalborg
Foto: Burger BOOM

I hjertet af Aalborg har en gastronomisk eksplosion fundet sted med åbningen af Burger BOOM, en ny restaurant, der har erobret smagsløgene hos lokale burgerentusiaster. Burger BOOM formår at skabe en følelse af ægte burgerlykke!

Deres vegetar burger “BEYOND BURGER” består af en ekstrem lækker plantebøf, økologisk salat, skriveskåret økologiske tomater, rødløg, hjemmelavede knasende syltede økologiske agurker toppet med husets egen dressing.

Herligheden kan købes som enkle burger for 89 kr. eller opgradere til en menu med sprøde pomfritter med egen krydderiblanding og toppet med frisk timian og en valgfri sodavand. Til fritterne kan få fri dyppelse: almindelig mayo eller ketchup eller chili mayo, hvidløgsmayo, estragon mayo eller opgradere til deres lækre trøffelmayo.

Den hyggelige burgerbar har åbent alle dage mandag til fredag fra kl. 11:00 til 21:00.

One thought on “5 lækre vegetarburgere i Aalborg

Comments are closed.