Guide: Vi er vilde med de mange små retter, hvor kun fantasien sætter grænser. Vi har fundet fire skønne steder i Aalborg, som hylder den lækre, spanske tapas.
Tapas fra hele verden
PINGVIN, Adelgade 12, 9000 Aalborg

Hos restaurant PINGVIN har de håndplukket en række delikate og små retter fra køkkener rundt omkring i verden. Derfor har spisestedet et verdenstapas-koncept, hvor du kan smage på tapastallerkner fra alle verdens hjørner – men selvfølgelig altid med deres eget lille PINGVIN twist.
Hos madstedet får du muligheden for at sammensætte din helt personlige tapastallerken med 4, 6 eller 8 forskellige slags tapas. Som noget ekstra lækkert, så serveres alle tapastallerkner med frisk salat og sprødt brød.
PINGVIN’s menukort er inddelt efter: til lands, til vands og i luften, og der er mange valgmuligheder under hver kategori. Til den søde tand tilbyder PINGVIN også dessert-tapas – og vi anbefaler den fyldige chokoladekage med skovbærcreme.
Restauranten har også frokost tilbud, hvor du kan få alt fra deres quick tapas til en frokost deluxe menu. Vi tør godt love, at PINGVIN har noget for enhver smag.
Læs også: 5 steder med lækre cocktails i Aalborg
Tapas i hjemlige omgivelser
FANDANKO, Gammel Gugvej 19, 9000 Aalborg

Har du lyst til tapas på terrassen? Hverdagen kan være travl, og det har de tænkt på hos FANDANKO. Derfor tilbyder stedet lækker takeaway med et væld af skønne specialiteter og delikatesser.
Hylderne er fyldte med lækre marmelader, kvalitetschokolader, oste og meget mere. Derudover kan vi anbefale deres påsketapas med hele otte dejlige retter.
FANDANKO er et innovativt takeaway-sted, som sætter en dyd i at eksperimentere og kombinere forskellige råvarer. Derfor bliver deres populære ”tapas2go” løbende skiftet ud med nye og velsmagende små retter. Prøv også deres ‘alt godt fra havet’ som er fyldt med lækre fisk- og skaldyrsretter.
Portugisiske vine og mætte maver
Douro Wine Bar, Danmarksgade 49, 9000 Aalborg

Træd ind hos Douro Wine Bar og mærk en autentisk stemning af sydlandsk sommeridyl. Nyd et glas portugisisk vin, som bringer minder fra de varme aftener hos den lokale vinbonde i det sydlige Europa.
Daniel og Stig, som er indehaverne af Douro Wine Bar, sætter en dyd i at fortælle og præsentere dig for et utal af portugisiske vine. Hos Douro Wine Bar er vinen i fokus, men til at supplere din vinoplevelse, tilbyder den stemningsfyldte vinbar en traditionel og lækker tapastallerken.
Vi er især vilde med deres andepaté med portvinsgelé, som passer perfekt til de portugisiske omgivelser. Derudover består deres tapas blandt andet af forskellige unika-oste, røget okseinderlår og fyldte peberfrugter.
Hvis du er lækkersulen, så kan du smage ”Pastel de Nata”, som er en portugisisk kage bestående af en skøn æggecreme i en luftig butterdejsskål. Douro Wine Bar tager dig tilbage til sydens sol og forkæler dine smagsløg.
Læs også: 4 spisesteder med sund mad i Aalborg
Tapas til picnicturen
Bistro V, Toldbod Pl. 2, 9000 Aalborg

Skal din næste tapas nydes i solskinsvejret? Så er Bistro V et besøg værd. I sommermånederne pakker Bistro V din næste picnickurv, som ideholder en god portion forkælelse for to personer.
Kurven består af et lækkert udvalg af Bistro V’s tapas, som indeholder små retter med både kød, fisk, ost og lækkert brød. Med i kurven får du selvfølgelig en flaske hvid, rosé eller rødvin.
Et stenkast fra Bistro V ligger den idylliske Slotspark, hvor I kan nyde jeres picnic i grønne omgivelser. Når weekenden melder sig, så tilbyder Bistro V også en takeaway weekend-tapas, som består af 8 velsmagende retter inklusiv brød og dessert.
Bistro V ligger ud til Aalborgs havnefront, hvor du med fordel kan nyde den smukke udsigt, imens du nyder din mad.
0 thoughts on “4 lækre spisesteder med tapas”
Comments are closed.