Billig mad, stor smag: 3-retter til under 300 kroner i Aalborg

Vil du gerne ud og have en kulinarisk oplevelse uden at sprænge budgettet? Her får du skønne steder., hvor du kan få 3-retter til under 300 kroner i Aalborg.

Læs også: Klassisk dansk mad i Aalborg

SMAEK – Simple, lækre råvarer og retter i Aalborg

SMAEK (3-retter til under 300 kroner i Aalborg)
Foto: SMAEKs Instagram

Ved SMAEK får du tre retter fra 295 kroner. Du kan vælge mellem fire forskellige forretter, seks  forskellige hovedretter, og sidst men ikke mindst tre forskellige desserter.

Hos SMAEK handler den ægte madoplevelser om det ukomplicerede måltid. Derfor går de meget op i rene råvarer, en afslappet stemning og et simpelt madkoncept. Vil du have en aften, du sent vil glemme, er SMAEK helt sikkert et besøg værd!

Adresse: Ved Stranden 4, 9000 Aalborg
Website: restaurantsmaek.dk/

Provence – Franske fornemmelser og 3-retter til under 300 kroner i Aalborg

Provence (3-retter til under 300 kroner i Aalborg)
Foto: Provences Instagram

Er du glad for mange forskellige valgmuligheder, skal du helt sikkert besøge Provence! Her får du tre retter til 279 kroner i hverdagene og 299 i weekenden. Har du en sød tand, er stedet også lige noget for dig med sine forskellige dessertmuligheder.

Dog er desserten ikke det eneste sted, hvor du har rig mulighed for at vælge mellem en masse forskelligt. Til forret har de både røget laks, østers, blåmuslinger og hummer, men er du ikke til seafood tilbyder de også carpaccio og fiskesuppe. Hovedretten består enten af lækkert kød eller fisk.
Hvis du vil have en fransk inspireret aften med franske specialiteter, musik, vin og kunst, skal du helt sikkert besøge Provence!

Adresse: Ved Stranden 11, 9000 Aalborg
Website: restaurant-provence.dk/

Restaurant Nam – Smagfuld 3-retter under 300 kroner i Aalborg

Restaurant Nam
Foto: Restaurant Nams Instagram

Hos Restaurant NAM er det muligt at sammensætte en tre-retters middag fra à la carte-menuen – og holde prisen under 300 kr.

Menuen byder på et udvalg af kreative forretter, smagfulde hovedretter og delikate desserter med inspiration fra det asiatiske køkken. Retterne kan frit kombineres, så oplevelsen tilpasses den enkeltes smag og appetit.

En oplagt mulighed for at nyde en fuld restaurantoplevelse med både kvalitet og karakter – til en overraskende overkommelig pris.

Adresse: Vesterbro 76, 9000 Aalborg
Website: nam.dk/